Orgel, krucifix m.m.
Over korbuen hænger et sengotisk krucifiks af den korsfæstede, lidende Kristus. I rummet under tårnet står orglet, der er bygget af Frobenius i 1948. Lige indenfor indgangsdøren til selve kirken findes fattigblokken (kirkebøsse) med indskriften: BHS KLD 1704. I 1979 er der i våbenhuset ophængt en præstetavle, hvorpå er anført navne og embedsperioder for præster i Vesterø sogn fra 1601 og op til vor tid.
Hvælvingerne i koret er prydet med kalkmalerier, der stammer fra ca. 1510. Motivet er de hellige tre kongers rejse til og deres tilbedelse af Jesusbarnet. I traditionen havde disse konger navne (i Bibelen findes disse navne ikke), hvorfor deres navne er angivet på vimpler, der bæres foran deres heste. På nordkappen af hvælvingerne ses således kong Balthazar, på østkappen kong Melchior og på sydkappen kong Kaspar - alle tre på rejse til hest med følge til Jesusbarnet med-bringende deres gaver. På vestkappen er alle tre konger nået frem til Jesus og Jomfru Maria samt Josef, der knæler eller sidder på en lav skammel bag ved Jomfru Maria med Jesusbarnet på skødet. Billedet viser de tre konger, der ofrer guld, røgelse og myrra til Jesus-barnet.
Kalkmalerierne er restaureret i 1982 af konservator Simonsen fra Nationalmuseet.I selve kirkeskibet står den gamle romanske døbefont fra middelalderen (1300) prydet med tovstave.Dåbsfadet er forarbejdet i 1620 i Nederlandene. Det er iflg. inskriptionen skænket til kirken i 1703 af Albert Laursen og hustru. I dåbsfadet er der afbildet et motiv, der forestiller syndefaldet.Den oprindelige prædikestol fra ca. år 1600 findes nu i museets magasin. Den nuværende prædikestol er fra 1848 og er forarbejdet af tømrer Lars Vilsen Sørensen (iflg. indskriften på en plade eller panel, som er blevet opgravet af kirkegulvet, og som nu opbevares på museet). Lydhimlen over prædikestolen med Helligåndsduen er fra 1739. Følgende indskrift står at læse på lydhimlen: "Anno 1739 er denne krone maled for Kjerk. E,N,S, Pennoge og skipper Peder Pederson og hans hustru Karen Lauridsdatter ladet koste med træ, jern og arbejdsløn i Guds hus til prydelse og ære."Den ældste af de fire lysekroner er fra 1720.
Lysekronen i koret blev skænket kirken efter restaurering af Marie Sørensen ved genåbningen 15. Sept. 1996. Endvidere er der i kirkerummet ophængt tre kirkeskibe: Stisholt ("lncarnation") fra 1829, Johanne Estrup fra 1920 og Bogø ("Havfruen") fra 1863 (genophængt i 1989). "Estrup" og "Bogø" indeholder skibspapirer. Oprindeligt har der været ophængt i alt 5 skibe.Stolestaderne, der har låger, er fra ca. 1846, og skal ligeledes være forarbejdet af tømrer Lars Vilsen Sørensen, Vesterø. Ved indgangen til kirken findes på bagsi- den af ryglænet på den bagerste kirkebænk et panelværk (opr. pulpitur fra 1600-tallet) med udskårne blomstermotiver samt 6 billedsymboler, der forestiller 6 af de i alt 7 dyder, der er kendt fra oldtid og middelalder. Det er klogskab, retfærdighed, mådehold, standhaftighed, tro, håb og kærlighed - symboliseret ved henholdsvis en slange, sværdvægte, måleinstrumenter, rustning med sværd og spyd, kors, anker og hjerte (eller barn).
På vestvæggen på den modsatte side hænger en platte, der nu er forsynet med en lysestage; ligeledes fra Nederlandene, men fra en senere tid.På væggen i kirkeskibet er der ophængt tre epitafier (mindesmærker over afdøde læsøboere): Et fra 1707 over Berthel Hansen. Indskriften er utydelig. Hans enke, bekostede i 1708 restaurering af altertavlen, hvorfor dette årstal er indgraveret i altertavlen med følgende indskrift: "Til Kirkens sierlighed er tavlen repareret, desforuden er den også renoveret, af kierlighed til Gud og hans hus er den prydet med dyrbar ægte guld, til kirken igien ydet, den salige dannemand som Berthel Hansen hedte, og nu i Herren er hensovet i glæde, og Kirsten Larsdatter, hans højbedrøvede Enke, har den bekostning gjort, Gud hende trøsten skienke."
Endvidere er der et epitafium fra 1765 over Niels Larsen og hustru, hvorpå bl.a. evangelistsymbolerne findes udskåret: Matthæus - engel eller menneske, Marcus - løve, Lucas - okse og Johannes - ørnen. Indskriften på epitafiet lyder: "Her seer man kierlighed til Gud og hans huus, af denne velfornemme mand nu salig i Herren hensoved Niels Lauritson Turen, idet at hand haver givet denne tavle til Guds tempel, for det af Gud hafde helbredet hannem af hans sygdom tillige med sin kiere hustru den velfornemme danske kvinde Karen Niels datter Børum, hand hensof Anno 1757 dend 1. november i hans alder 57. år. Gud gif harn en ærefuld opstandelse."
Ved prædikestolen hænger et epitafium fra 1846, hvor indskriften fortæller om Niels Jensen Birks hustru, Else Marie Pedersdatter Strandbye, efter at hun i 2 år og 5 måneder havde lidt af vattersot i hvilken tid af lægen blev tappet 17 gange ialt 4041/2 potte vand. Døde den 16. nov. 1846 i hendes alder af 55 år. Epitafiet er sandsynligvis et betydeligt ældre snitværksarbejde i barokstil.Over korbuen hænger et sengotisk krucifiks af den korsfæstede, lidende Kristus. I rummet under tårnet står orglet, der er bygget af Frobenius i 1948. Lige indenfor indgangsdøren til selve kirken findes fattigblokken (kirkebøsse) med indskriften: BHS KLD 1704. I 1979 er der i våbenhuset ophængt en præstetavle, hvorpå er anført navne og embedsperioder for præster i Vesterø sogn fra 1601 og op til vor tid.