Syng solen ned

"Syng Solen Ned" er et fællessangskoncept som foregår skiftevis på Vesterø og Østerby havn onsdag aftenener kl. 20.00 henover sommeren, i skolernes sommerferie og begynder i Vesterø 29. juni.

Vi glæder os til at mødes derude i solstrålerne til styrkelse af fællesskabet gennem musik og sang.
Endelig tror vi, at aftensangen på Læsø's havne igen kan opleves.
Inspireret af "nabo"havnen Strandby opstod idéen til "Syng Solen Ned" på Læsø. Arrangementerne er udendørs og gennemførelsen er dermed vejrbestemt. Med frivillige musikere deltager kirkens organist v/klaveret som leder af musikken og præsten med en nærværende refleksion over dagen.

- Måske spiller du selv?
I så fald opfordres du til at blive en del af den frivillige musikerstab, mens du er på Læsø. Det vil give dig endnu en unik ferieoplevelse. Kontakt kirkens organist Kasper eller andre medarbejdere v/Læsø Kirker for mere INFO.

Mail til Kasper vedr. sommerens musik: kasperkj@mail.dk 

En "elsket - af - folket" tradition.
Sådan begyndte det i sommeren 2014 og blev fra start en yndet tradition, såvel blandt fastboende, som øens mange turister.

Det er overordentligt festligt at mærke den store iver - ja, næsten "kø", når der fra forsamlingen af 150-250 fremmødte sommergæster, foreslås sange fra kirkens trykte hæfte, som rummer en vifte af blandede aftensange.

Relaterede links og arrangementer

Gudstjenester

Syng solen ned

Salmemarathon

Gudstjeneste på plejehjemmet

Klik her

Koncerter