15/02/2025 0 Kommentarer
Aften med Susanne og Leif fra NLAI
Aften med Susanne og Leif fra NLAI

Kenyaaften i Kirkensgaard torsdag 24/4 kl. 19.30
Nys ankommet fra Afrika besøger Susanne og Leif Madsen Læsø for at fortælle sidste nyt fra skolen og børnehjemmet i Nakuru. Det er snart 30 år siden missionærparret startede et gadebørnsprojekt, der sidenhen er vokset til den store non-profit organisation New Life Africa International (NLAI) med bredt favnende afdelinger til støtte for sårbare børn og unge. I dag ledes NLAI af en manager og diverse afdelingsledere, mens Susanne og Leif er directors og står for den overordnede ledelse og fundraising. Vi har gennem årene fulgt det utrættelige par, der har knyttet stærke bånd til vores ø, og det er altid en glæde at kunne byde dem velkommen.
Der bliver i løbet af aftenen mulighed for at købe kunsthåndværk fra Nakuru, og der vil blive budt på en lille overraskelse med kenyansk islæt ved kaffebordet.
Kommentarer